Rise Larsen 

Det der ik´ bli´r sagt


De var onde – de var onde
måske var det skamfuldt
du var tvunget – tvunget
måske var det omsorgssvigt


Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt


Du blev voksent barn
i en verden af afsavn
mens alle – havde travlt
Med at pille i deres egen navle


Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt


Du render ude i skoven om natten
og snakker med en fiktiv ven
du rækker armene op mod månen
som var den måske et hjem


Det sidste – du mistede
var livets essens
og alt det – de mente du burde og skulle
havde ingen – relevans


Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt

Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt – det forsvinder ik´
Det der ik´ bli´r sagt